Gå sommeren i møde på smukke Ærø, når øen lægger strande, enge og landeveje til Kongernes Hike på Ærø 25.
Vi gentager succesen og inviterer igen i år på en dejlig vandretur på Øhavets perle, Ærø.
Foråret er i fuld flor, når vi ankommer til Ærøskøbing Kr. Himmelfartsdag 29/5. Med Østersøen på den ene side og det Sydfynske Øhav på anden bliver det en vandretur med masser af indtryk af smukke Danmark.
KLIK HER: Bestil din billet allerede i dag (der er kun 40 pladser)
I år starter vi med at gå gennem Ærøskøbing, en af Danmarks ældste købstæder, inden vi går ind over land, forbi Bregninge, langs den fuglerige Vitsø og ender på spidsen af Ærø ved Skjoldnæs Fyr.
1. etape er på ca. 20 kilometer.
Her lægger Danmarks nok flotteste golfbane igen græs til vores lejrplads – og her står vi og laver aftensmad og lokal dessert. Bare glæd dig!
Anden etape tager os først til Søby, hvorfra vi følger Øhavsstien hele vejen tilbage til Ærøskøbing.
Undervejs kommer vi forbi Søbygård, går langs kysten ud mod det sydfynske øhav, og passerer de små ikoniske badehuse, inden vi kommer i mål i den lille park ved havnen.
2. etape er på ca. 21 kilometer.
Som altid på vores Kongernes Hike-ture kræser vi om jer både ved starten, undervejs på etaperne og på lejrpladserne.
Med i prisen:
Der er desuden mulighed for bagage-transport, så du kun skal gå med en turrygsæk.
Her kan du tjekke færgetiderne
KLIK HER: Bestil din billet allerede i dag (der er kun 40 pladser)
Fotos: Tak til Visit Nordsjælland og Daniel Overbeck, Henrik Sylvest, Tine Uffelmann, Thomas Sinding, Jacob Kristian Lausen, Hanne Juul og Hannibal Herman