Tag med Kongernes Hike til Mallorca for at vandre fire dage i de flotte Tramuntana-bjerge. Reservér din billet allerede i dag – der er kun 12 pladser.
Hvis du også vil med Kongernes Hike til Mallorca i oktober 2024, kan du sikre dig din billet ved at reservere en plads allerede nu.
Der er 12 max. pladser på hver tur.
Den først tur er allerede udsolgt, så der er kun pladser tilbage på anden tur er fra 29/10 til 2/11.
Det bliver en fantastisk ture med dagsvandringer på 15-22 kilometer, hvor vi overnatter på de lokale refugier.
Vi arrangerer også bagagetransport.
Rejseplanen:
1. dag, tirsdag
Vi starter i byen Deia kl. 12.00. I skal selv komme hertil.
Der går busser fra Palma til Deia (hvilket for øvrigt er en smuk tur).
Vi går gennem olivenlunde, langs marker og fordi gårde og haciendaer frem til målet, refugiet Muleta, der ligger “over” havnebyen Puerto de Soller.
Strækningen er 13-14 km. og tager ca. 4,5 timer.
2. dag onsdag
Etapen er nok turens nok hårdeste og længste etape. Vi skal klare ca. 800 højdemeter på kun ca. 3 kilometer. Det er vanvittigt hårdt, men med gode pauser og godt selskab, klarer alle det. Og når man først er oppe, bliver man belønnet med en vidunderlig udsigt.
Etapen slutter i refugiet Tossals Verds.
Strækningen er på ca. 22 kilometer, og tager ca. 7 timer.
3. dag torsdag
Fra Tossals Verds går vi lidt tilbage ad samme rute, hvor vi kom dagen før, inden vi drejer af mod byen Lluc. Byen er kendt for det meget berømte og smukke kloster.
Vi bor på refugiet Son Amer, som er det største af de refugier, vi bor på.
Strækningen er på ca. 20 km og tager ca. 6 timer.
4. dag, fredag
Fra Lluc går det først op igen, op i nogle meget smukke og vilde bjergeenge, inden det begynder at gå nedad mod Pollenca, som er turens slutmål.
Her bor vi på refugiet Pont Roma, der ligger i udkanten af byen.
Om aftenen er der fælles middag på en restaurant i byen.
Strækningen er på ca. 20 km. og tager ca. 6 timer.
Afrejse, lørdag
Efter vores morgenmad lørdag er der individuel afgang fra Pollenca. Den står I selv for.
Der er busrute til Palma og direkte til lufthavnen. Turen tager ca. 1 time.
Vi forbeholder os retten til at ændre ruten, hvis der opstår problemer. Vi står som altid inde for, at turen bliver en stor oplevelse.
Prisen omfatter:
Der er mulighed for transport af bagage.
Når du reserverer din billet, binder du dig ikke, men får muligheden for at tilmelde sig turen som de første, når vi er klar med den endelige tilmelding.
Prisen for turen omfatter følgende:
Forventet pris: 4.995 kr. person (vi mangler at få de endelige aftaler på plads).
Vi forbeholder os ret til at ændre i programmet pga. vejret, tilgængelighed på refugierne eller andet lign.
Turen omfatter ikke fly til Mallorca, det må du selv stå for. Så kan I også bruge nogle ekstra dage, før eller efter turen.
Der kører en bus fra Palmas store busstation Estacio Intermodale til Deia og fra Pollenca tilbage til Palma.
Se endnu flere billeder fra vores fantastiske tur i oktober ’23.
Fotos: Tak til Visit Nordsjælland og Daniel Overbeck, Henrik Sylvest, Tine Uffelmann, Thomas Sinding, Jacob Kristian Lausen, Hanne Juul og Hannibal Herman