Gribskov

Arkæologer har fundet spor af mennesker i Gribskov, der kan dateres tilbage til ca. 10.000 år før vores tidsregning. Der er fundet spor af bosættelser bl.a. ved Dronningens Bøge, som Kongernes Hike passerer på andendagen.

I dag er Gribskov et yndet udflugtsmål og viser mange sider af de danske skove; Der er både meget velfriserede områder og de mere tæt tilvoksede områder. Den danske del af Camino-ruten går også gennem Gribskov langs Esrum Sø.

Og så er Gribskov rig på mange kulturminder, både de helt gamle og de noget nyere.

De mange gravpladser vidner om, at man fra omkring 4000 før vores tidsregning bosatte sig mere permanent og begyndte at rydde skoven og dyrke jorden. En af de bedste bevarede gravhøje er Mor Gribs Hule, der har 16 meterhøje sten udenfor og 13 sten inde i gravkammeret.  

Rygtet siger, at Mor Grib huserede i Gribskov, hvor hun lokkede rejsende til Mor Gribs Hule. Her ventede hendes sønner, som udplyndrede dem. Det er en god historie, men indtil videre kun det; Der er ikke fundet beviser for, at Mor Grib og hendes sønner faktisk eksisterede.

Ikke langt derfra ligger Bjergmanden Bakke, en anden stor gravplads. Pladsen dækker i alt 25 meter i diameter.

Fra midten af 1100-tallet var Gribskov ejet af Esrum Kloster, og først efter reformationen i 1536 overgik skoven til kongemagten.

Gribskov blev hurtigt kongernes favorit-legeplads. Frederik den 2. (1559-1588) forbød alle aktiviteter, der kunne skade vildtet. Det var jo dét, han skulle jage!

Christian 4. (1588-1648) indrettede de såkaldte dyrehaver i skovene tæt på København, bl.a. i Gribskov. Her var det totalt forbudt for alle andre end kongemagten at jage.

Men det var Christian 5. (1670-1699), der forvandlede Gribskov til den skov, vi kender i dag, med de mange lige veje i skoven.

Efter en rejse til Frankrig, hvor han besøgte Louis den 14, Solkongen, blev han inspireret til at indføre parforcejagt i Gribskov.

Parforcejagt var en jagtform, hvor ryttere, klappere og hunde jagede en kronjagt så længe, at den var totalt udmattet. Faktisk så træt, at kongen kunne give den nådestødet med et jagtsværd, en hirschfænger.

I Gribskov skete det ved, at kronhjorten blev jaget af de lige veje op mod krydset, hvor alle veje mødtes. Her sad kongen og hans følge så – og ventede på at give det trætte dyr nådestødet.

Som et tragisk punktum døde Christian 5. af skaderne efter at være blevet angrebet af en kronhjort under en parforcejagt.

Parforce-området, bl.a. omkring Ottevejskrydset, er i dag optaget på UNESCO’s kulturarvsliste. 

Gribskov er desuden kendt for de kongelige stutterier, der blev opført i skoven under især Christian 4, og de mange kulsviere, der brændte kul af de mange rødder fra skoven.

Ved Kulsvierstenen mellem Stutterivej og Søndre Skovportvej er der rejst et mindesmærke for en kamp mellem danske modstandsfolk og tyske politisoldater. 

Gribskov blev under Anden Verdenskrig ofte benyttet som nedkastningsted for våben. Det var under en sådan nedkastning, at de danske modstandsfolk den 21. april 1945 faldt i et baghold. To tyskere døde, fire danskere blev fanget, mens resten flygtede i robåde over Esrum Sø.

14 dage senere blev Danmark befriet og de fire tilfangetagne danske modstandsfolk blev sat på fri fod igen.

I Koldkrigstiden opførte den danske regering mange bunkere i Gribskov. I dag er de alle nedlagte, men de ligger overalt i den del af Gribskov, der ligger ned mod Esrum Sø.