Kongernes Hike inviterer til en dejlig septembertur på Bornholm. Start fredag 22. september i Paradisbakkerne og mål i Allinge Sandvig søndag 24. september.
Kongernes Hike på Bornholm følger i store træk den meget smukke Højlyngsti, der går på tværs af øen.
Turen er på ca. 68 kilometer fordelt på 3 etaper. Vi slår lejr ved Hareløkkerne og ved Rø.
Vi går gennem og kommer forbi mange af Bornholms smukkeste seværdigheder, bl.a. Paradisbakkerne, Almindingen, Ekkodalen, Hammerhus og den charmerende strandby Sandvig.
Samtidig kommer vi igennem flere af de mange forskellige landskaber, der præger den bornholmske natur.
Vi kører samlet i bus fra Rønne Havn fredag 10.15 til starten i Paradisbakkerne.
Søndag kører bussen retur til Rønne, så vi er ved havnen 17.45.
Ruten går fra syd til nord fra Paradisbakkerne op til Hammershus og Sandvig.
En del af ruten går gennem klippefyldt og stejle områder – især i Paradisbakkerne, dele af Almindingen og på vej op mod Hammershus. Ellers er stierne meget fremkommelige.
Ruten kan sagtens gås uden kort, da den er tydeligt markeret med orange piktogrammer, orange cirkler og pile malet på træer og sten.
Vi sørger også for, at vores version af Højlyngstien kommer på Komoot.com, så du kan have ruten på din telefon.
Det får du på turen
Kongernes Hike arrangeres af Vandreselskabet Kongernes Hike, der består af brødrene Steen Mikael og Bo Mikael
Fotos: Tak til Visit Nordsjælland og Daniel Overbeck, Henrik Sylvest, Tine Uffelmann, Thomas Sinding, Jacob Kristian Lausen, Hanne Juul og Hannibal Herman