Kun et par kilometer fra Dronningmølle strand ligger Tegners Museum midt i de smukke Ruslands Bakker.
Området er et bakket landskab bevokset med enebær og lyng og lave vindblæste fyrretræer.
Og midt i det fredede landskab står 14 statuer alle skabt af Rudolph Tegner, placeret så de passer fantastisk godt ind i landskabet.
Allerede starten af Kongernes Hike kan man stifte bekendt med 3 af Tegners kendteste værker i Helsingør; Danskerindbrønden, der står foran det tidligere Helsingør Skibsværft, Ophelia og Hamlet, der står foran Helsingør Station og Herakles og Hydra, der står ude på Nordmolen.
Rudolph Christopher Rugaard Tegner var en markant – og meget omdiskuteret – skultuptør i begyndelsen af 1900-tallet.
Han blev født 1873 – og der stod ikke kunstner skrevet i hans fremtiden. Som 14-årig blev han sendt til søs som officeraspirant på den danske korvet Dagmar. Under en af korvettens mange togter, nåede han til Grækenland, hvor mødte med Parthenon åbnede hans øjne for kunsten.
Blev aldrig accepteret
Fra da af var der ingen tvivl i hans sind: Han ville være kunstner. Han blev optaget på kunstakademiet og allerede i 1891 blev hans første værk, En Faun, udstillet på Charlottenborg.
Han var samtidig med datidens helt store kunstner Bertel Thorvaldsen, men Tegners skulpturer var meget pompøse, mange kaldte dem pågående, og de vakte stor debat i kunstkredse. Han blev aldrig helt accepteret af den kunstnerverden, han så gerne ville være en del af.
Den helt store kunstmæcen brygger Carl Jacobsen støttede ham dog og købte Danserindebrønden. I 1913 blev den indviet i Kongens Have i København Den blev dog i 1934 flyttet til Helsingør.
Da han ikke fik den anerkendelse, han ønskede, gjorde han noget radikalt i stedet: Han lavede sit eget museum og statueparken.
I 1916 købte han en del af Ruslands Bakker lige uden for Dronningmølle i Nordsjælland.
Tegner fortalte selv om Ruslands Bakker i bogen “Mod Lyset”:
“I sommeren 1916 cyklede vi lange Ture i Nordsjælland og kom en Dag over Gærder og Moser til et enormt Højdedrag. Midt i det smilende, sommerlige Danmark laa det som et barsk Sibirien… Dette var Stedet.”
Han placerede i første omgang de fleste af de nuværende statuer i området, og byggede derefter den meget markante museumsbygning efterfølgende.Rudolph Tegner døde i 1950 – og ligger begravet under gulvet i hans eget museum. Det kan man da kalde en gravplads, der vil noget.
Man kan se følgende i statueparken:
Fotos: Tak til Visit Nordsjælland og Daniel Overbeck, Henrik Sylvest, Tine Uffelmann, Thomas Sinding, Jacob Kristian Lausen, Hanne Juul og Hannibal Herman