Kongernes Ø-hike starter 10.45 efter torsdagens anden færge er ankommet i Ærøskøbing fra Svendborg.
Hvis I vælger enten at komme tidligere end torsdag morgen eller at vælge at blive lidt længere på Ærø efter ø-hiket er vel overstået, kan I tage bilen med Svendborg-færgen. Her kan du se alle afgange.
Men du har faktisk slet ikke brug for din bil, når du besøger Ærø. Der kører gratis busser på hele øen. En fantastisk service, når man skal nyde Ærø. Her kan du se køreplanen. Bemærk, at busplanen pr. 6/11 23 kun viser afgange frem til og med marts 24.
Hvis I vælger at bliver flere dage på Ærø, kan du tjekke Visit Ærø’s hjemmeside for seværdigheder, aktiviteter, spise- og overnatningssteder.
Vi er brødre, Steen Mikael og Bo Mikael, som har vandret sammen de sidste snart 15 år.
Kongernes Hike var længe en ide, vi snakkede meget om på vores vandreture i Danmark og Sverige. Og da vi kom hjem fra at have besteget Kebnekaise i Lapland, blev vi enige om, at det ikke skulle blive ved snakken.
Vi elsker begge at vandre i de danske skove og langs vores kyster. Vi er også vilde med Sverige, og vi laver altid god mad og hygger om alle dem, vi vandrer sammen med.
Fotos: Hanne Juul, Hannibal Herman, Bo Mikael og vores seje deltagere