Hele ruten er markeret meget tydeligt i både skoven og i de mere åbne dele.
Og hvis du alligevel kommer i tvivl, så husk det vigtigste: Bliv på stien!
Vi sætter rødt/gult markeringsbånd op, så det er synligt for alle deltagere. Det vil sidde med max. 500 meters afstand.
Hvis du går på en længere vej kan det forekomme, at båndene her sidder med større afstand. Men husk igen: Bliv på stien!
De steder, hvor ruten går væk fra stien eller hvor der er flere muligheder, vil markeringerne være endnu tydeligere og sidde meget tættere.
Hvis du er i tvivl, så kig ned ad de veje, der er mulige; markeringen vil altid sidde 30-80 meter nede ad den rigtige vej.
Når vi vandrer ude på landevejen, kan du også kigge ned på vejen: Her har vi markeret ruten med Kongernes Hike og en pil i gå-retningen.
Præcis som i skoven gælder samme regel på landevej, bliv på vejen, hvis ikke andet er angivet.
Kommer du f.eks. til et kryds, så fortsætter du lige ud og hverken til højre eller venstre (med dette er markeret på vejen).
Så nej, man kan ikke fare vild på Kongernes Hike.
Er du alligevel i tvivl, kan du altid ringe til 2890 1992, eller vente på Benny, som går som bagmand på alle etaper.
Men husk: Bliv på stien, så kommer du sikkert frem.
Hvis du lægger billeder på Facebook, så husk at hashtagge dem #kongerneshike.
Vi er brødre, Steen Mikael og Bo Mikael, som har vandret sammen de sidste snart 15 år.
Kongernes Hike var længe en ide, vi snakkede meget om på vores vandreture i Danmark og Sverige. Og da vi kom hjem fra at have besteget Kebnekaise i Lapland, blev vi enige om, at det ikke skulle blive ved snakken.
Vi elsker begge at vandre i de danske skove og langs vores kyster. Vi er også vilde med Sverige, og vi laver altid god mad og hygger om alle dem, vi vandrer sammen med.
Fotos: Hanne Juul, Hannibal Herman, Bo Mikael og vores seje deltagere